Storbytemaer

New York City er først og fremmest en by præget af bevægelse og omski elighed. Dette storbyaspekt har Horn/Andersen tematiseret i billedet ”Umbrellas”, hvor de gule farver i bag- grunden og de røde farver i den store paraplys underside er påført lærredet i en skitserende malemåde, der understøtter det vigtige øjeblik, som fotografiet indkapsler. De to kvinder i billedet bevæger sig ikke kun igennem storbyens stress og jag, de befinder sig også i en regn af varme farveeksplosioner.

Paraplyen går igen som motiv i billedet ”295 Madison Avenue”, men her er byrummet snarere præget af en meditativ a enstemning lige før lukketid, ikke mindst på grund af de store farve ader øverst og nederst i billedet, der omkranser det kliniske indgangsparti i midten. Hele billedet synes altså at vibrere mellem abstraktion og realisme, mellem maleri og topografi.

Samme dialektik gør sig gældende i billedet ”Time for a chat”, hvor de pålagte farver i den orange gade og den blå bygning skaber en urovækkende kontrast til det glædes- fulde møde mellem en mand og en kvinde i billedets forgrund. En farvemæssig uro og uhygge, som yderligere understreges ved, at den blå mands frakke i samme forgrund synes at opløse sig i en malerisk exces jo mere den nærmer sig den nederste kant af billedet.

Storbyen danner på den måde ramme om forskellige menneskelige møder, men også om isolation og fremmedgjorthed. Og indelukkethed og klaustrofobi, hvis man medtænker billedstrukturen i – og titlen til – billedet ”Trapped in Brooklyn Bridge”.

Når det er sagt, knytter der sig også en særlig social interaktion og åbenhed til ere af New Yorks centrale områder. Det gælder især udelivet i Central Park og Prospect Park. Men også New Yorks undergrundsstationer udmærker sig ved en helt særlig poesi, der rummer en næsten klassisk ro af Eckersbergske dimensioner, især tidligt om morgenen før rush hour.

Det kan man forvisse sig om ved at kigge på billederne med titlen ”Into the Light”. Her får lyset, der falder ned på gulvet under de tre søjlebuer, et næsten guddommeligt skær i kraft af den gule farve, der står i kontrast til den turkise azurblå, som breder sig i resten af billedet. Ikke det værste sted at opholde sig som hjemløs.

I billederne ”Ground Zero I” og ”Ground Zero II” forvandles byrummet til en scene for re- og dekonstruktion. I begge billeder følger man en lille gruppe af mennesker og deres blikke, som er rettet mod genopbygningen af Ground Zero-området. Motivisk tematiserer billederne turistens nyfigen og voyeuristiske afstand til ruinerne af de kollapsede tvillin-getårne, men også et håb om en ny begyndelse i kraft af de mange kraner og stilladser i billedernes baggrund. Farverne i billederne, især den røde der lægger sig som en stor opakplamage omkring baggrundens bygninger, kommer derimod snarere til at virke som en symbolsk påmindelse om det traume, som 9/11-angrebet var og er for den amerikanske befolkning.

Storbyrummet som en apokalyptisk vision.

©2021 Horn/Andersen

or

Log in with your credentials

Forgot your details?